Danish
English

Kontorassistent til Julemærkehjemmet Fjordmark

6340 Kruså, Danmark

Julemærkehjemmet Fjordmark søger en kontorassistent til en deltidsstilling på 34 timer pr. 1. juli 2024. 

Julemærkehjemmet Fjordmark er en del af Julemærkefonden og har plads til 30 børn i alderen 7-14 år. Et ophold på Julemærkehjemmet varer 10 uger.
 
Vores mål er at tilbyde et ophold med fokus på barnets trivsel, hvor pædagogik, skolegang og fritid hænger sammen – så der skabes gode udviklingsmuligheder for det enkelte barn og familie.

Dine faglige kompetencer:
Du er uddannet kontorassistent eller lignende
Du har gode skriftlige egenskaber
Du er god til tal
Du er god til at benytte relevante IT-systemer (Outlook, Office pakken og CRM)
Du er god til planlægning, har overblik og evner at arbejde struktureret
Du trives med at være ene om dine opgaver med et stærkt sammenhold og sparring med sekretærerne på de andre 4 Julemærkehjem

Personlige kompetencer:
Du er loyal i forhold til rammer og beslutninger på Julemærkehjemmet
Du er udadvendt, imødekommende og serviceminded
Du har gode samarbejdsevner, og evner at gå i dialog omkring samarbejdet
Du evner at have mange bolde i luften - og trives med det
Du er omstillingsparat
Du kan rumme, at der kommer mange mennesker forbi dit kontor hver dag

Vi tilbyder en kommende kollega:
En spændende og aktiv arbejdsplads
En engageret og kvalificeret personalegruppe
Et godt samarbejde i hele huset
En arbejdsplads i udvikling

Opgaver:
Du varetager flowet af børn før og efter visitation, herunder indkalder børn og forældre til diverse møder
Du varetager journalisering i CRM systemet af alle børn og familier
Du læser korrektur
Du varetager telefonpasningen
Du har ansvar for Julemærkehjemmets fælles mail, i samarbejde med forstander og viceforstander
Du håndterer regninger og bilag og følger løbende op på budgettet i samarbejde med forstander
Du har ansvar for hovedkasse og afstemning af kontantkasser jf. regnskabsinstruks 
Du har ansvaret for indkøb af kontorartikler samt Julemærkehjemmets merchandise
Du løser løbende nye og tilbagevendende ad hoc opgaver

Du skal være bevidst om, at du er kulturbærer, og at Julemærkehjemmets kultur og Julemærkesagen formidles til børnene, forældrene, nye kollegaer, gæster i huset - samt at din færden på og uden for Julemærkehjemmet, er ansvarsfuld i forhold til dette

Arbejdstid:
Som udgangspunkt mandag til fredag i dagtimerne efter aftale med forstanderen.
Arbejdstid og frihed m.m. efter funktionærlovens bestemmelser herom, og aflønning i henhold til den kommunale lønskala.

Der afholdes infomøde omkring stillingen mandag den 13. maj kl. 18.30 på Julemærkehjemmet Fjordmark, Fjordvejen 20, 6340 Kruså. Tilmelding på mail: fjordmark@julemaerket.dk. Angiv at du ønsker at deltage i infomødet vedr. stillingen som kontorassistent.

Ansøgningsfrist onsdag den 15. maj.

Samtaler forventes afholdt i uge 21.

Vi ser frem til at høre fra dig.